Holte Cykelklub


15 vel-trimmede ryttere fra Holte CK har netop afsluttet den årlige træningslejr. Igen i år har træningslejren været henlagt til Marbella i Sydspanien. Et dejligt område, som indbyder til masser af højdemetre og ikke mindst en forsmag på den danske sommer.

I år var det dog lidt op af bakke i mere end en forstand. Masser af regn og temperatur som havde svært ved at snige sig over de 10 grader, satte pres på nogle af holdets solskins ryttere. Det blev hvem, som mere er til de belgiske forårsklassikere, og hvem som hellere vil have sol og sommer i Frankrig og Italien. Heldigvis blev det langt bedre vejr efter et par dage og vi havde masser af sol og skyfrit senere på ugen.

Men allerede inden hele holdet ankom til huset havde Henrik F og Marianne handlet ind i store mængder. Der skal lidt til at holde et cykelhold på kost og drikkevarer i løbet af 9 dage. Både Tonni og Marianne leverede en ekstraordinær indsats for at sikre at holdet kunne både yde og nyde det bedst mulige.

Benhårde træningsmetoder. 'Smerte er svaghed som forlader kroppen'. Et citat som man kan se i træningslokalet på Bagsværd rostadion. Dette kunne også være mottoet for Holte CK. Vi skånede ikke os selv, og der blev kørt godt til de fleste dage. Især holdets fighter; Thomas Dam, viste at man dag efter dag godt kan sidde med op ad med +180 i puls og stadigvæk hænge på.

Der blev også skrevet historie i år - da det blev accepteret at tage på cafe på flere af turene - typisk efter de første 3 timer i sadlen.

Typiske ture i var omkring de 100 - 120 km, krydret med kongeetapen på 165 km over den legendariske Ronda-stigning. 20 km stigning hvor de værste stigningsprocenter dog mest ligger i starten.

En fantastisk træningslejr, hvor vi både fik trænet godt igennem, og nydt de dejlige omgivelser i Marbella. En stor tak til Søren S., som var vores rejseleder, og har igen sørget for at lægge hus til - og Tonni og Marianne som var drivkræfter i en kulinarisk oplevelse, som kun de bedste hoteller kan drømme om at leve op til.

Konklusion: Holte CK er klar til 2015 sæsonen.

Fotos: Henrik Frederiksen


© Holte CK 2012 - 2017